Bæredygtighed er på alles læber, og hos CN3 anser vi transformationen af den eksisterende bygningsmasse som en afgørende del af udviklingen af mere bæredygtige byer.
I renoveringsprojektet Pulse NV spillede vi en aktiv rolle i transformationen af en nedslidt kontorejendom i den nordvestlige del af København til moderne studieboliger med attraktive fællesfaciliteter.
Renoveringsprojekter kræver en høj grad af koordinering, da de ofte ukendte forudsætninger for designarbejdet kan medføre store uforudsete omkostninger til både design og udførelse. Gennem en proaktiv rolle som IKT- og assisterende designleder hjalp CN3 projektteamet med at træffe beslutninger på et oplyst og visuelt grundlag.
Dette blev sikret gennem udførelse af virtuelle mockups og en nærværende BIM-drevet designledelse, som styrede projektet sikkert fremad baseret på projektets BIM-modeller. Vores VDC-platform Vitus gjorde det desuden muligt for projektteamet at arbejde aktivt med projektets data og modeller og dermed opnå indsigt i grænseflader, risici, byggetempo og kontekst.
For CN3 handler bæredygtighed således ikke kun om valg af materialer og isoleringskrav, men også om at identificere og styre mulighederne for at transformere eksisterende bygninger. På denne måde sparer vi tid, materialer og arbejdsgange til gavn for både mennesker og miljøet.
Gennem en proaktiv rolle som IKT- og assisterende designleder hjælper CN3 projektteamet med at træffe beslutninger på et oplyst og visuelt grundlag